Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Søvn politik

Middagssøvn og gode soverutiner – i barnets tempo 

I vuggestuen ved vi, hvor vigtig søvnen er for de små børns trivsel, udvikling og læring. Der kommer løbende ny forskning om, hvor længe børn bør sove til middag, og om man skal vække dem eller lade dem sove færdigt. Hos os tager vi altid udgangspunkt i det enkelte barn.

Børn har forskellige søvnbehov, som ændrer sig i takt med, at de vokser. Vi ser på barnets signaler, energi og trivsel i hverdagen og har en tæt dialog med jer forældre, så vi sammen finder den bedste rytme for jeres barn.

Gode soverutiner er en vigtig del af en tryg dag i vuggestuen. Vi skaber rolige og genkendelige rammer omkring putning og opvågning, så barnet oplever søvnen som noget rart og trygt. Når børn får den søvn, de har brug for, har de mere overskud til leg, samvær og nye oplevelser, hvilket danner base for barnets trivsel og udvikling.