Mad og måltidspolitik
Vision og værdier:
Mad og måltider er en vigtig del af livet. Vores vaner i forhold til mad og måltider grundlægges i barndommen gode og sunde kostvaner er grundlaget for at barnet har god energi til at møde de udfordringer dagen byder både socialt, følelsesmæssigt, intellektuelt og motorisk. Et godt måltid handler ikke kun om sund kost det handler nemlig også om gode spisevaner og om at være sammen.
Mad og måltider er desuden et område med store sociale forskelle. Det er derfor store potentialer i tidligt at give børn positive erfaringer med mad og måltider, som kan danne grobund for gode valg, der bidrager til trivsel og sunde mad- og måltidsvaner[1].
Følelser og mad mod:
At børnene bliver præsenteret for hvad der laves af mad og at børnene kan have indflydelse på hvad de spiser – at der altid er noget genkendeligt, men at de også udfordres på noget nyt. Maden skal pirre både syn, lugte og smagssans.
At der er tæt dialog mellem ledelse, køkken og pædagogisk personale, så alle føler et ejerskab overfor det enkelte måltid.
Mad og måltidspolitikken tager udgangspunkt i de 6 fokusområder fra Gentofte kommunes mad og måltidspolitik, Det sunde valg, Rammer om måltidet, Borgere med særlige behov, Bæredygtighed, Inddragelse og kompetenceudvikling.
Det sunde valg:
Maden skal være sundt og varieret, og det er samtidig vigtigt, at vi laver mad til børn, som børnene kan lide og at de voksne viser engagement og interesse i maden. De voksne skal udfordre børnene i deres mad-mod, tale rosende om maden og børnenes modighed. Der skal skabes en god stemning omkring måltidet, evt. drage fantasien ind i måltidet, en grøn suppe kunne eks. være en Hulk suppe.
- De syv kostråd, hvad betyder de, - eksempelvis at spise mere grønt og mindre kød? – fødevarestyrelsen kommer i efteråret med et oplæg til daginstitutioner
- Sukkerpolitik (fødselsdage) – Her kan man med fordel inddrage bestyrelsen (hvad siger kostrådene? – spar på sukkeret) --> https://hoejgaarden.aula.dk/politikker/foedselsdags-politik
- Økologi: Vi skal arbejde hen imod at have 30 % økologi inden 2023 og min. 60 % økologi inden 2027 og min. 90 % økologi inden 2030. Højgården har i dag guldmærket i økologi hvilket betyder at maden der bliver serveret, er min. 90% økologisk.
Rammer om måltidet:
Måltidskulturen i institutionen skal fremme børnenes lyst til at spise sundt og varieret i det sociale fællesskab. Vi ønsker at skabe nysgerrighed og gode smagsoplevelser i en positiv stemning med god energi.
Det pædagogiske måltid:
I Højgården er børnene med til at dække bord sammen med de
voksne. Børnene tager selv deres egen tallerken, service og kop fra madvognen inden de sætter sig
til bordet. Den varme mad bliver serveret i glasskåle så børnene kan se hvad de skal have at spise. På rugbrødsdage serveres maden på pålægsfade.
Børnene smører selv deres mad, øser mad op og hælder vand op fra små kander i det omfang det er muligt. Alle børn får det bestik i hånden der giver mening for deres alder og måltidet, også dem der ikke endnu kan spise selv. Efter frokosten rydder børnene selv af bordet.
De voksne har klare aftaler og fordeling af hvem er hvor under måltidet, så der er ro omkring måltidet. Personalet spiser et pædagogisk måltid sammen med børnene og der sættes ord på duft, smag, ingredienser osv. Ligeledes taler vi om, hvad der spises hjemme hos den enkelte, hvad er livretten og hvad er IKKE livretten. Under måltidet skal personalet være nærværende omkring deres eget bord og undgå uvedkommende voksensnak.
Mad mod:
I Højgården er måltidet et vigtigt pædagogisk redskab i dagligdagen. Vi ønsker at børnene får et positivt og naturligt forhold til det at spise og at de oplever at der er plads til at øves sig på at smage på nye smagsoplevelser i et trygt fællesskab omkring måltidet.
Måltidet rummer mange udviklingsmuligheder for børnene, både motorisk, socialt og sanseligt derfor er det vigtigt at skabe en rolig og hyggelig atmosfære ved bordet, således at børnene har lyst og mod på at kaste sig ud i nye madoplevelser og ikke mindst lysten til at sidde ved bordet og fordybe sig i måltidet sammen med sine venner.
Børnene vælger selv hvad de vil spise og ingen børn tvinges til at smage. Vores udgangspunkt er at alle skal smage på maden, hvilket vi opfordrer til i en positiv, imødekommer tone samtidig med at vi anerkender at børn er forskellig og at der er noget den enkelte måske ikke bryder sig om. Ligeledes er der forskellige krav efter barnets alder og udvikling.
Der er faste rutiner omkring måltiderne. Børnene har faste pladser, vi spiser på faste tidspunkter og rutiner før og efter er tilrettelagt. Før vi sætter os til bords, hjælper vi børnene med at få vasket hænder og efter måltidet får hvert barn en fugtig klud til hænder og ansigt
Det er vores overbevisning af børnene trives i at der er en fast struktur omkring måltiderne, da det skaber tryghed ved at hver enkelt barn ved hvad der skal ske og mester at følge retningslinjerne for måltiderne, vi oplever at det skaber forudsigelighed og ro ved bordene og generelt i hele huset.
Borgere med særlige behov:
Vi tager hensyn til børn med anden religion, kultur, og politisk overbevisning end den traditionelt danske og tager så vidt muligt gerne hensyn til disse særlige behov. Dog kan vi ikke af ressourcemæssige årsager ikke tilbyde fx veganerkost, madlavning efter kosher principper eller halalslagtet kød.
Fødevareallergi blandt små børn er desværre mere og mere almindeligt. Vi tilpasser gerne koste til det enkelte barn, så vidt det kan lade sig gøre. Forældrene skal dog fremvise en lægeerklæring.
I begge tilfælde af særligt behov, er køkkenet opmærksom på at maden ligner det mad de andre børn får. Børn der ikke tåler eller må få en bestemt madvare, skal ikke føle sig udenfor fællesskabet og derfor taler vi om det at spise noget andet, som en naturlig del af et måltid.
Vi oplever at børn er meget lidt fordomsfulde overfor hinanden og vi ser det som en spændende mulighed for at præsenterer børnene for forskelligheder og andre madkulturer end ens egen.
Bæredygtighed:
Vi arbejder på at minimere madspild, ved bl.a. at servere i mindre skåle, så maden der er tilovers kan
genbruges, eks. ris eller grød i brøddejen, farsbrød til pålæg. Vi gør børnene opmærksom på at tage mindre
portioner, da de kan tage igen samt mærke efter om de er mere sultne.
Vi affaldssorterer og har egne krydderurter og bær som vi smager på og passer på skift igennem sæsonen.
Inddragelse:
Bestyrelsen har været med til at udarbejde og godkende den fødselsdags- og sukkerpolitik
Børnene og køkkenet inddrager vi i madlavningen når det giver mening i forhold til vores pædagogiske temaer og aktiviteter.
Kompetenceudvikling:
Køkkenpersonalet er opdateret på de nyeste anbefalinger, køkkenet tilbydes kurser og efteruddannelser
Der bliver løbene evalueret på måltidspolitikken og måltiderne generelt i institutionen.
Vil du læse mere: